TATOVERINGSFJERNELSE MED LASER


Det er ikke alt vi ønsker at blive mindet om fra fortiden - Men nu kan du skrue tiden tilbage og viske tavlen ren med Pico Second laser - Markedets absolut hurtigste og mest effektive og skånsomme tatoveringsfjernelsesmaskine. 

Færre behandlinger og kortere helingsproces.


Behandlingstid: ca. 10-35 min.

Nedetid/opheling: 3-4 uger

Bedøvelse: Ingen

Holdbarhed: Permanent

Solregime: 4 uger før og efter

Resultat: 4-10 behandlinger


HVAD ER PICO SECOND LASER?

Pico Second Laser er den nyeste anden generationsteknologi af lasere til æstetisk brug. Det betyder at du på færre behandlinger opnår bedre resultater. Med laserens unikke fraktionelle linser kan selv de mest genstridigere tatoveringer fjernes. Maskinen sender høj energi ned i vævet og "sprænger" blækket i tusinder af små molekyler, hvor de ældre generations Q- Switch lasere langt fra er lige så effektive.


HVORDAN FUNGERE TATOVERINGSFJERNELSE MED LASER EGENTLIGT?

Det er en udbredt misforståelse at laseren brænder tatoveringen væk. Og de mange videoer man ser hvor tatoveringen nærmest "forsvinder" for øjenene af en skyldes ganske enkelt at det vand der ligger i huden bliver presset ud og skaber et fænomen der hedder frostning. Kort tid efter bliver tatoveringen mørk igen og der vil være en del rødme og hævelse omkring denne. 

Når vi snakker tatoveringsfjernelse med laser så handler det i høj grad om kroppens eget immunforsvar. Laserens høje energi sprænger blækmolekylerne under huden og det reagere din krops "soldater" på. De vil nu forsøge at fjerne de ødelagte blækmolekyler og fører dem derfor væk fra området og via vores lymfesystem bliver blækket ganske enkelt ført ud via urinen, hvorfor man kan opleve mørkere urin og ømhed ved lysken i dagene efter behandlingen. 

Efter ca. 3-4 uger så har kroppen fjernet de fleste partikler og du kan derfor se en forandring i tatoveringen og det er tid til endnu en behandling. Kroppen kan arbejde i op til 6 mdr. efter en behandling på at fjerne blækket og resultaterne afhænger derfor også af din egen krops metabolisme. 


HVAD KOSTER DET?

Prisen afhænger af størrelsen af din tatovering. Du finder prislisten ved at klikke HER - Du er også altid velkommen til at sende et billede af din tatovering og målene på den, så hjælper vi gerne med med pris. 


HVOR MANGE BEHANDLINGER SKAL JEG HAVE?

Med Picosecond laser kan vi reducere behandlingerne med op mod 50% ift. Q-switch lasere, hvilket betyder at du som oftes skal have 2-5 behandlinger hvis du ønsker en cover up og 6-8 behandlinger for et endeligt resultat. 

Pico Second Laseren kan som en af de eneste i Danmark også fjerne farver, men man kan forvente 1-2 behandlinger yderligere ved farve.


HVOR LANG TID SKAL DER GÅ IMELLEM BEHANDLINGERNE?

Da det er levende væv vi arbejder med er det ikke noget entydigt svar her. Men generelle retningslinjer foreviser at der skal gå ca. 6-8 uger i mellem hver behandling - Men det afhænger af faktorer som pigmentmætning, hudtype og tatoveringer.

KAN MAN SE FORSKEL EFTER HVER BEHANDLING?

Det er ikke sikkert at du kan se forskel efter hver behandling. Inden for de første 72 timer kan tatoveringen fremkomme mørkere for derefter af falme over de næste 15-30 dage. 


KONTRAINDIKATIONER:

Jeg kan desværre ikke tilbyde dig en behandling hvis du/din:

  • Er under 18 år
  • Hud er solbrændt. Der skal gå min. 10 dage hvor du ingen sol har fået inden du kan blive behandlet.
  • Er i behandling eller det er mindre end 6 mdr. Siden du har været i behandling mod acne. Hvad enten det er i creme eller pilleform.
  • Har keloid-ar i behandlingsområdet eller har en sygdomshistorik med dette
  • Har hudlidelser eller sygdomme i behandlingsområdet
  • Er gravid eller ammende



KOMMER DER AR DANNELSE EFTER BEHANDLINGEN?

Pico Second Laseren er en af markedes mest skønsomme lasere på markedet og giver derfor ikke ar. Der hvor man som oftes ser ar efter en behandling er som regel dårligt laserudstyr eller manglende faglig kompetence. Det kan også skyldes at det behandlede område ikke har fået den korrekte aftercare.

Lige efter behandlingen kan der opstå små vabler - dette er helt normalt og hvis man sørger for at pleje og behandle området som anvist så har heler det fint op.

En anden årsag til ar er at der i forbindelse med selve skabelsen af tatoveringen er skabt ar. Dette kan man som regel ikke se pga. blækket, men når det langsomt bliver opløst kan arret komme til syne.

Vi kan som regel mærke om der er mulighed for ar under din tatoveringen og gør opmærksom på dette inden behandlingen påbegyndes.


GØR DET ONDT AT FÅ FJERNET EN TATOVERING?

Det kan ikke undgåes at der opstår smerte i forbindelse med behandlingen. Smerten svarer oftes til en elastik der blive sluppet mod huden. Det gør ondt, men som regel ikke mere end, at behandlingen kan gennemføres uden problemer. 

Vi plejer at køle huden ned inden behandlingen og hvis det ønskes, så kan vi også bedøve huden inden behandlingen.

Det gør ondt at blive tatoveret og måske lige så ondt at få det fjernet igen, men heldigvis tage det kun få minutter at få den væk igen, hvor det tager noget længere tid at få den lavet.


KAN JEG GODT FÅ FJERNET NOGET AF MIN TATOVERING?

Det kan du sagtens, vi kan målrette behandlingen så præcist at vi kun fjerner det du ønsker.


FØR BEHANDLINGEN!

Inden du kommer til behandlingen så skal have rengjort området med vand og sæbe og helst undgå creme/lotion eller solbruner. Området skal være barberet så tatoveringen er fuldt synlig. 

Vi anbefaler at du har behageligt tøj på, så vi nemt kan komme til tatoveringen. 

Vi tager altid et foto af din tatoveringen så vi kan følge din proces skridt for skridt.

Ønsker du bedøvelse skal vi bede dig komme ca. 30 min. inden behandlingen.


EFTER BEHANDLINGEN

Efter behandlingen får du udleveret en aftercarevejledning og en recovery creme som du skal bruge i dagene efter behandlingen. 

Efter behandlingen kan du opleve forbigående gener som:

- Rødme

- Hævelse

- Ømhed

- Blå mærker

- Blærer/ Vabler/ Sår

- Hyperpigmentering (huden bliver mørk)

- Hypopigmentering (Huden bliver lysere)


Rødme, hævelse og ømhed forsvinder oftes 1-2 dage efter behandlingen. Små blærer kan opstå efter ca. 1 døgn og blå mærker, vabler og sår kan være op til 14 dage om at hele. Her er det vigtigt at du følger aftercare vejledningen omhyggeligt og benytter den udleverede recovery creme.

Hyper, - Hypopigmenteringen opstår når der sker ændringer i hudens farvestof (melamin). Tilstanden er midlertidig og behandlingen kan genoptages så snart huden har sin normale farve igen.

BOOK DIN GRATIS KONSULTATIONSTID HER

SKRU TIDEN TILBAGE.....